onsdag den 30. maj 2012

Mal med golfbolde


Jeg har fået denne ide af min svigerinde, som arbejder i en børnehaveklasse. Den var et STORT hit :o)

Til denne aktivitet skal man bruge:
Papir
Maling
Golfbolde
Låg til kopipapir (eller anden kasse i A4 størrelse)
Aviser til at lægge billederne til tørre på

Hvis man ikke lige har golfbolde liggende, så kan man evt. ringe til den lokale golfklub, og spørge om de har nogle aflagte man kan få.
Jeg ringede og spurgte den lokale golfklub, og de havde heldigvis nogle jeg kunne få.

For at lave disse malerier skal man lægge papiret ned i kassen og drypper farver i midten af papiret. Jeg lavede en prøve inden jeg skulle lave billederne med børnehaveklassen. Jeg brugte fem farver, men jeg synes det blev for gnidret, og for brunt. Så da børnene skulle i gang sagde jeg at de kunne vælge tre farver. Jeg havde dog taget den sorte fra, eller måtte de vælge lige de farver de ville. Når man har fået malingen på papiret lægger man golfbolden ned i kassen og så vipper man kassen frem og tilbage. Man stopper når man synes ens maleri er færdigt.

Det var et kæmpehit. Alle børnene var vilde med at komme i gang :o) En enkelt dreng var meget ivrig og fik golfbolden til at hoppe ud af kassen. Heldigvis ramte den kun gulvet og ikke en af de andre børn :o)
(En lille håndfuld af de malerier der blev malet)


onsdag den 23. maj 2012

Popcorn billeder

Det holdt hårdt at lave disse billeder :o) Børnene syntes det var SÅÅ hårdt at de ikke måtte få nogle popcorn.....det måtte de godt, det skulle bare lige lave et billede først :o)
Vi malede træstammer på karton (Der var klippet ud i postkort størrelse) bagefter satte vi popcorn på, så det ligner et træ der blomstre. Er de ikke fine?

onsdag den 16. maj 2012

Forårsblomster

Hehe, vi har vist en ting med blomster for tiden :o)
Denne gang har vi lavet forårsblomster til vores vindue mellem to af vores lokaler. Vi har lavet dem i både mosgummi og almindelig karton. Børnene kunne selv vælge hvilket materiale de ville bruge. Nogle blandede dem, sådan at stilken f.eks. var karton og blomsten var mosgummi. Jeg klippede noget "græs" til at sætte blomsterne fast på. en anden gang vil jeg nok ikke lave græsset så højt, jeg synes det er lidt for højt. Hvis man mangler skabeloner til forårsblomster kan man finde nogle her. Man skal lige lidt ned på siden :o)

onsdag den 9. maj 2012

Blomster af mosgummi


Vi har lavet disse søde blomster til vores vinduer. Man kan lave mange forskellige slags blomster, vi valgte denne slags med et hul i midten. Jeg synes det er så fint at lyset kan gå igennem blomsterne. Vi klippede dem ud i alle mulige forskellige farver, undtagen sort. Vi blev enige om at det skulle være lyse, glade farver....der er lige sneget sig en enkel brun ind :o) De hænger så fint i vores vindue nu, i tre rækker.

tirsdag den 1. maj 2012

Tulipankort



Her er et meget nemt og simpelt tulipan kort. 
Vi ville lave noget med tulipaner og jeg fandt denne skabelon på nettet.
Vi satte de bånd i, som vi syntes passede til den farve vi lavede vores tulipaner i.
Man kan også sætte dem på en (grøn) piberenser og lave blade til at sætte på stilken.


En af børnene skrev en hilsen i kortet med det samme :o)